Pas på dig selv på internettet

Skrevet af : GirlZonly

Størstedelen af danske unge færdes på internettet, hvor de især benytter sig af de sociale medier som Facebook og Instagram. Her deles billeder, kommentarer og chatbeskeder med vennerne. Internettet har muliggjort denne form for hurtigere og nemmere kommunikation, hvilket i de fleste tilfælde er rigtig smart. Det eneste, du har brug for for at kunne deltage i det online fællesskab, er internetadgang, som i dag kan fås til billige penge hos de fleste bredbåndsudbydere. Tjek dine muligheder for dette eller klik her og få et godt tilbud.

Selvom den hurtige og let tilgængelige kommunikation er smart, skal man passe på sig selv, når man færdes online. Dette skyldes, at internetmobning nemt forekommer på sociale medier, samtidig med at man ofte efterlader en masse spor, som kan misbruges af andre. Læs følgende råd og lær at passe på dig selv på internettet.

 

Bevar det gode humør

For det første er det en rigtig god idé at have som hovedregel, at man skal bevare det gode humør på internettet. Det gør du for det første ved at bevare den gode tone, hvilket du kan sikre dig ved at skrive pænt til og om andre. Selvom det ikke har været intentionen at såre eller irritere nogen med det, man skriver, opfattes hensigten tit forkert over nettet, da der nemt forekommer misforståelser, idet man ikke kan høre hinandens toneleje eller se hinandens ansigtsudtryk. Mange har også tendens til at være lidt mere hårde i deres sprog, når de kommunikerer online, da de ikke på samme måde står til ansvar for det, de siger, når de sidder bag skærmen. Det er desuden en god idé at minde andre om at bevare det gode humør og den gode tone på nettet, så tanken omkring dette udbredes mest muligt.

 

Privatindstillinger

På de fleste sociale medier er det muligt at ændre sine privatindstillinger, så du på denne måde kan selektere i, hvad der er tilgængeligt for dine venner, men også for fremmede. Undersøg derfor dine privatindstillinger på de sociale medier, du benytter, og indstil dem, så de passer til, hvad du har lyst til at dele offentligt, og hvad du har lyst til at holde privat. Der er naturligvis også den mulighed, at man helt lader være med at indtaste personfølsomme oplysninger. Dette er dog tit nødvendigt, når man skal oprette sig som bruger på et medie, og derfor er det rigtig smart at have kontrol over sine privatindstillinger.

 

Hold dine adgangskoder for dig selv

De fleste sociale medier forudsætter, at du har en brugerprofil og dermed også en unik adgangskode, der gør det muligt for dig at være den eneste, der kan logge ind på din private profil. Sørg for at holde disse adgangskoder for dig selv, så dine profiler ikke bliver misbrugt af andre eller hacket af fremmede, der på denne måde kan tilgå dine private oplysninger og desuden udgøre sig for at være dig.

 

Tænk, før du handler

Når du færdes på nettet, er det ligeledes en god idé at tænke, før du handler, så du ikke lægger et billede eller andet indhold op, som du kommer til at fortryde. De fleste medier har naturligvis muliggjort, at brugeren kan slette sådanne opslag, men når de først er lagt på internettet, er det svært at slette alle sporene efter sig igen. Det er derfor en god tommelfingerregel at overveje, hvad du lægger op, inden du rent faktisk gør det. På den måde undgår du at blive udsat for diskriminering eller, i rigtig alvorlige tilfælde, identitetstyveri.

 

Med ovenstående råd og almindelig sund fornuft kan du nu bevæge dig sikkert rundt på nettet.

 

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage