Megan Fox

megan fox
Skrevet af : girlzonly

Den amerikanske skuespiller Megan Fox er særligt kendt for sine roller i actionfilm som Transformers og Teenage Mutant Ninja Turtles. Derudover har hun også været med i flere TV-serier.

Megan Fox er en amerikansk skuespiller, der er særligt kendt for sin rolle i Transformers-filmene, hvor hun spillede Mikaela Banes, og for at være med i Teenage Mutant Ninja Turtles filmene fra 2014 og 2016. Derudover har hun også været med i TV-serierne Hope & Faith og New Girl.

megan fox

Megan Denise Fox blev født 16. maj 1986 i Oak Ridge i staten Tennessee. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre, og hende og hendes søster voksede op hos moren og deres stedfar. Megan har fortalt, at hun aldrig var særlig populær i skolen. Da hun var mindre, måtte hun spise frokost ude på badeværelset for ikke at blive ramt af de ketchuppakker, der blev kastet efter hende.

Heller ikke i high school var Megan Fox populær. Hun mener selv, at det skyldes, at hun har en aggressiv personlighed, som andre piger har svært ved at finde ud af. Derfor havde hun kun drengevenner, da hun gik i high school.

Kom tidligt i gang med dans og drama

Megan Fox begyndte sin karriere tidligt. Allerede som femårig begyndte hun at få undervisning i dans og drama. Da hun var 13 år, begyndte hun at arbejde som model, efter at hun havde vundet en konkurrence. Som 15-årig fik hun en rolle som forkælet arving og rival til Ashley Olsen i Holiday in the Sun. Den kom dog kun som DVD og ikke i biograferne.

Hendes rigtige filmdebut kom derfor først tre år senere, da hun i 2004 var med i Confessions of a Teenage Drama Queen, hvor hun spillede Lindsey Lohans rival. Samme år fik hun en rolle i TV-serien Hope & Faith, som hun var med i i to sæsoner.

Megan Fox fik gennembrud i Transformers

Megan Fox’s virkelige gennembrud kom dog først i 2007, da hun fik rollen som Mikaela Banes i Transformers. Filmen blev en succes, og Megan blev nomineret til en MTV Movie Award og tre Teen Choice Awards for sin rolle.

Egentlig skulle Megan Fox have spillet med i to Transformers-film mere, men det blev kun til en. Da hun skulle indspille den anden film, ville instruktøren, Michael Bay, have, at hun tog ti kilo på. Det gjorde hun for at lave Transformers: Revenge of the Fallen, der kom i 2009.

Efterfølgende udtalte hun dog, at det at arbejde for Michael Bay var ligesom at arbejde for Hitler – og så blev hun fyret fra den tredje film, selvom hun egentlig havde skrevet kontrakt på den.

Årets værste film

I 2010 spillede Megan Fox med i filmen Josh Hex. Filmen blev meget dårligt modtaget af både publikum og anmeldere. Det gjorde, at den ikke blev vist udenfor USA, selvom det ellers havde været meningen. Filmen blev kåret til at være årets værste film af Houston Film Critics Society.

megan fox

Megan Fox’ efterfølgende film gik heller ikke så godt. Hun indspillede Passion Play sammen med skuespilleren Mickey Rourke, der efterfølgende kaldte filmen for ”forfærdelig”. Megan Fox lagde også stemme til filmen Naya Legend of the Golden Dolphins, der heller ikke blev godt modtaget.

Får igen succes med Teenage Mutant Ninja Turtles

I 2014 var Megan Fox nødt til at blive gode venner med instruktøren Michael Bay igen, da han skulle instruere Teenage Mutant Ninja Turtles genindspilningen, som hun skulle være med i. Megan sagde efterfølgende, at hun syntes, at det havde været rigtig godt at arbejde sammen med instruktøren, og at hun altid godt havde kunnet lide ham.

To år efter var Megan Fox med i opfølgeren Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadow. Hun har sagt til dailymail.co.uk, at hun følte, processen med at lave filmen var lige som et eventyr, og at hun var meget glad for, hvordan filmen endte med at blive.

Megan Fox som stand in i New Girl

Da Zooey Deschanel, der har en af hovedrollerne i TV-serien New Girl, skulle på barsel, så producerne sig om efter en kvinde, der kunne være med, mens hun var væk. Der faldt valget på Megan Fox. Hun fik rollen som Reagan, der flytter ind i lejligheden og bliver forelsket i en af de andre beboere.

Megan Fox var med i 15 episoder af serien fra 2016 til 2017. Fans af serien var bange for, hvordan det ville gå, når hun i en periode skulle ”vikariere” for Zooey Deschanel. Heldigvis gik det over al forventning, og fansene blev positivt overraskede.  Lige nu har Megan forladt serien, men både fans og producere håber på, at hun kommer tilbage.

Karakteren Reagan er biseksuel, præcis som Megan Fox er det i virkeligheden. Hun mener, at alle fødes med evnen til at blive tiltrukket af begge køn.

On again off again forhold til Beverly Hills stjerne

I 2004, da Megan Fox var 18 år og med i TV-serien Hope and Faith, mødte hun sin kommende mand Brian Austin Green, der er kendt som David i Beverly Hills Tv-serien. Han er 12 år ældre end hende, men de blev hurtigt et par. I 2006 blev de forlovet, og i 2010 blev de gift.

megan fox kjole

Parret har tre børn sammen: Noah fra 2012, Bodhi født i 2014 og Journey fra 2016. Megan Fox har fortalt til dailymail.co.uk, at hun godt kan lide at være gravid på trods af, at det kan gøre ondt og være besværligt: ”Jeg føler mig så produktiv, når jeg skaber et andet menneske, som jeg virkelig glæder mig til at møde, fordi jeg ved, jeg har en stærk spirituel forbindelse med det,” siger hun.

Alt er dog ikke perfekt i forholdet. De har flere gange holdt pause og blev faktisk separeret i 2016, kort tid inden de fandt ud af, at de skulle have deres tredje barn. I dag er de dog sammen igen.

Se mere til Megan Fox

Megan Fox var med i de to første Transformers-film, og det blev hendes store kommercielle gennembrud. Selvom hun ikke er med i de andre Transformers-film, kan det alligevel være en god ide for dig, at du køber et bokssæt med alle filmene på.

Teenage Mutant Ninja Turtles er en anden af hendes store succeser. Du kan få begge film i et samlet sæt.

Gennembrud i Transformers

Megan Fox’s store gennembrud kom i filmen Transformers. I videoen her kan du se nogle af de bedste øjeblikke fra filmen med Megan.

Ninja Turtles inden de bliver til skildpadder

I Teenage Mutant Ninja Turtles filmene fra 2014 og 2016, spiller Megan Fox reporteren April O’Neil, der skal hjælpe skildpadderne med at redde New York. Her kan du komme bag om kameraet og se, hvordan Megan arbejder, og få et indblik i, hvordan skildpadderne ser ud, inden der bliver lagt special effects på.

Offer for The Bling Ring

The Bling Ring er en gruppe af teenagere, der brød ind i kendte menneskers huse og stjal deres tøj, smykker og andre ejendele. Du kender måske historien fra filmen af samme navn. I 2009 blev Megan Fox og Brian Austin Green også ofre for teenagebanden, da de brød ind i deres hjem og stjal nogle af Megans smykker og Brians ur og pistol. Nedenfor kan du se traileren til filmen, der blev lavet om banden.

Se også GirlzOnly’s portræt af Emma Watson. Emma Watson den store stjerne fra Harry Potter filmene.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage

Spread the love