Bliv verdens bedste veninde med disse tricks

Skrevet af : Nanna Bramming

Nu har vi snakket om, hvad der tyder på at du og din veninde vil være bedste veninder for evigt. Så nu skal vi snakke om, hvad der gør dig til verdens bedste veninde. Det handler jo alt sammen om at passe på hinanden og huske at pleje jeres venskab, hvis i gerne vil være veninder forevigt!
Så her er tips og tricks, der gør dig til verdens bedste veninde. Så kan du jo krydse af på listen, hvor du synes, du allerede gør dit aller bedste. Du kan også tagge din bedsteveninde og lade hende vide, at hun er helt fantastisk.

Du lytter til hende

Du sørger altid for at lytte til hende og være der for hende, når hun har brug for dig. Om det så er kærestesorger over den samme fyr igen og igen eller problemer med forældrene, så lytter du altid til hende.

Du er ærlig

Selvom du lytter til hende, når hun har brug for det. Så er du heller ikke bleg for at fortælle hende din mening, når hun klager over kærestesorger med den samme dumme fyr igen og igen. Du er heller ikke bange for ærligt at fortælle hende, når du er uenig, og mener hun har gjort noget dumt.

Du er loyal

Du fortæller aldrig hendes hemmeligheder videre, og du holder altid, hvad du lover. I ved, at når i fortæller hinanden noget, så skal i ikke være bange for, at det kommer videre end jer to. For i kunne aldrig finde på at sladre om hinanden. I sørger også altid for at overholde de aftaler, i har med hinanden. Det er det der skaber loyalitet og tillid mellem jer.

Du tilgiver hende

Hvis det endelig skulle ske, at en af jer kom til at fortælle en hemmelighed videre eller droppede en aftale til fordel for noget andet. Så sørger i altid for at snakke om tingene, og i har svært ved ikke at tilgive hinanden meget hurtigt.

Du forsvarer hende

Du forsvarer hende altid, hvis du hører andre snakke dårligt om din bedsteveninde bag hendes ryg. Fordi du håber, hun ville gøre det samme for dig – og ingen skal snakke grimt om hende.

Muntrer hende op

Du sørger for at sætte tid af til at muntrer hende op, når hun er ked af det. I er der for hinanden og prioriterer hinanden, når i er kede af det. Om det så er at fortælle en sjov historie eller sætte tid af til veninde-hygge, så er der altid plads til hinanden.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage