Biografpremierer: Sommerens film vi glæder os til!

biografpremierer
Skrevet af : Leah Bramming

Sommeren er ikke altid solrig og varm i Danmark, tværtimod! Festivalerne er for ofte fulde af mudder og regn, skybruddet oversvømmer kælderen og stranden er ved at blæse omkuld. På disse knap så varme dage skal vi bruge noget indendørssjov! Sommerens biografpremierer skuffer bestemt ikke i år, så vi tager i biffen!

 

Biografpremierer der ér kommet

Grusomme Mig 3 (premiere d. 29/6)

Gru og de fantastiske minions er tilbage! Gru finder ud af, at han har en tvillingebror, lige efter han blev fyret som agent. Hans bror vil have Gru tilbage i skurke-branchen sammen med ham, og det er svært fristende. Glæd dig til at være flad af grin med Gru og vores små gule venner!

Baby Driver (premiere 29/6)

Baby er flugtbilist for kriminelle, og han kører hurtigere og bedre end nogen anden. Bilscenerne er lige noget for dig, hvis du har været vild med film som Fast and the Furious! Baby vil gerne ud af branchen, især efter han forelsker sig i servitricen Debora, men det skal vise sig at være sværere end ventet. En af sommerens biografpremierer for dig med benzin i blodet!

Spiderman: Homecoming (premiere 6/7)

Spiderman er tilbage i sin egen film igen, og det er gode nyheder for alle os Marvel-fans! Imodsætning til de tidligere film, er han allerede blevet bidt af edderkoppen, men han er stadig meget ung og ny i superhelte jobbet. I sin iver efter imponere Avengers, ender han med at komme ud hvor han ikke kan bunde i en kamp mod nye super kriminelle.

LÆS OGSÅ: De uhyggeligste Gyserfilm ever

Sommerens kommende biografpremierer

Abernes Planet: Opgøret (premiere d. 13/7)

Den tredje film i den nyeste triologi om Abernes Planet, bliver den endelige kamp mellem aben og mennesket. Den endelige vinder bliver den herskende race på planeten, og Caesar må igen slås for sin artsfæller. Mennesket skabte de intelligente aber, men står nu over for dem som fjender. Dette bliver helt sikker en af de meget omtalte biografpremierer.

Wish Upon (premiere 13/7)

På regndage elsker vi simpelthen bare gyserer! Derfor glæder vi os også til sommerens uhyggelige biografpremierer. Filmen handler om en ung pige, der får en magisk æske. Æsken kan opfylde syv ønsker for hende, og inden længe opnår hun både rigdom, kærlighed og hævn. Men ingenting kommer uden en pris, og hun finder hurtigt ud af, at hun har begået en stor fejl.

Girls Night Out (premiere d. 20/7)

Helt klart et must-see med veninden! En tur i byen går helt galt for denne gruppe veninder. I deres brandert bestiller de en stripper, men et uheldigt fald slår ham ihjel i deres hjem. Pigerne står nu med et lig i hjemmet, og i deres fulde tilstand lægger de nu sindssyge planer for, hvordan de skal skjule mordet! Glæd dig til en af de sjoveste biografpremierer denne sommer!

LÆS OGSÅ: Romantiske film du skal se

Atomic Blonde (premiere 27/7)

Vi elsker film med kvindelige hovedroller der sparker røv!  Lorraine er MI6 agent under den kolde krig, og hun skal til Berlin for at finde ud af, hvem det er der slår hendes kollegaer ihjel. Du finder hurtigt ud af, hvorfor vi synes hun er helt vildt bad-ass i den ene kampscene efter den anden, mens hun leder efter fjenden!

Emoji Filmen (premiere 3/8)

Emojis på film? Vi var også overraskede, men det ser faktisk ud til at blive en rigtigt nuttet og morsom film! Emojis lever deres eget liv i din telefon, og hver enkelt af dem har en vigtig rolle. Hvad sker der, når en emoji ikke har lyst til at være sig selv mere, og begår fejl i beskederne? Det betyder i hvert kaos for os!

Valerian and the City of a Thousand Planets (premiere d. 3/8)

Vi er vilde med Cara Delevinge og glæder os til at se hende i denne science-fiction! Filmens to hovedpersoner er rumtids-agenter, der kan rejse til et hvilket som helst tidspunkt og sted. De bliver sendt på en mission for at redde den intergalaktiske by Alpha fra ukendte mørke kræfter. Helt sikkert en af de biografpremierer, som vi har høje forventninger til!

Annabelle 2: Skabelsen (premiere d. 10/8)

Flere gyserer til regnvejrsdage – Vi kan lide det! Hvis du ikke er glad for dukker i gyserfilm, så vil denne skræmme livet af dig. Annabelle 2 fortæller om den oprindelige historie bag dukken fra første film, og det er ikke nogen rar historie. Ånden er efter et nyt offer, og pigerne fra børnehjemmet er det perfekte mål! En af sommerens uhyggelige biografpremierer til et modigt veninde- eller kærestepar.

Mangler du forslag til en film derhjemme? Se vores liste over film du bare må se her!

 

Skrevet af Leah Bramming

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage

Spread the love