Forfatterarkiv: Sanne Borgstrøm

Den du ved nok kage

Den du ved nok kage

Den du ved nok kage– Det lyder hemmelighedsfuldt, når du og dine veninder taler om ”den du ved nok”. Ved du ikke, hvad jeg taler om? Det er ”den du ved nok”. Kagen! Kender du den ikke, så er det helt klart en brist i din opdragelse! For ”Den du ved nok kagen” er KAGEN!

”Den du ved nok” bliver – hvis den ikke allerede er det – din favorit. Den er nemlig nem at lave, den smager godt, og så er den færdig i løbet af en times tid.

Den du ved nok kage

(Billede lånt af HurtigMums.dk)

Opskrift på ”den du ved nok kage”

Der bliver 20-24 stykker ud af kagen, så saml bare alle veninderne til kageorgie. Kagen er også en god kage til uddeling i klassen til fødselsdag. Der bliver mange stykker af den, og den er nem at spise.

Det skal du bruge til dejen

  • 200 g smør
  • 330 sukker
  • 3 æg
  • 300 g hvedemel
  • 2 spsk. kakaopulver uden tilsat sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2½ dl mælk
  • 1 bradepande på ca. 25 x 35 cm – det gør ikke noget den varierer et par cm den ene eller anden vej
  • Bagepapir eller lidt smør eller olie

Det skal du bruge til glasur

  • 5-10 spsk. færdiglavet kaffe – kan I ikke lide kaffe, så brug kakaomælk, appelsinsaft eller vand i stedet
  • 200 g smør
  • 100 g kokosmel
  • 2½ spsk. kakaopulver uden tilsat sukker
  • 350 g flormelis

Sådan laver du kagen

  1. Tænd ovnen på 180° C varmluft.
  2. Smelt smørret i en lille gryde eller kasserolle, og lad det afkøle.
  3. Rør imens sukker og æg hvidt. Det går hurtigst i røremaskinen eller med en elpisker – rør gerne i 5 minutters tid. Jo mere luftigt det bliver, jo mere lækker bliver kagen.
  4. Bland mel, kakaopulver, vaniljesukker og bagepulver, og vend det i æg og sukker skiftevis med mælken.
  5. Tilsæt til sidst det smeltede smør, og pisk grundigt.
  6. Beklæd bradepanden med bagepapir – det er lidt vanskeligt – eller smør/pensl den med olie – det er nemmere, men giver mere besvær med opvasken.
  7. Sæt kagen i ovnen i 25-35 minutter. Tjek, om den er gennembagt ved at stikke et metalgrillspyd eller lignende ned i midten af kagen. Hænger der dej ved, skal den have lidt længere tid. Tjek første gang efter 25 minutter, og tjek den derefter med jævne mellemrum, indtil du tager den ud af ovnen.

Lad ”den du ved nok” køle af, mens du laver glasuren.

  1. Hæld ingredienserne i kasserollen fra før – den du ved nok … med smørret – og lad det smelte stille og roligt ved lav varme. Lidt lavere end medium.
  2. Smag til med ekstra kaffe, kakaomælk eller appelsinsaft, og sluk derefter for varmen, og tag gryden væk.

Du behøver ikke vente på, at kagen bliver helt kold, før du smører glasuren på. Og kagen smager også godt lidt lun.

Skal du først bruge kagen en anden dag, så vent med at lave glasuren. Lad kagen køle helt af, og læg den derefter i en frysepose og i fryseren.

Skær kagen i kvadratiske – eller næsten – stykker, efter glasuren er kommet på.

Se også opskriften på pandekager her.

Shia Labeouf

Shia Labeouf

Shia Labeouf er en amerikansk skuespiller, der blandt andet er kendt for sine roller i Transformers, Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige, Disturbia og Fury.

Shia Labeouf blev født 11. juni 1986 i Los Angeles i Californien. Hans mor Shayna startede med at være danser og ballerina, men arbejdede primært med at sælge tøj og brocher, da Shia var barn. Hans far Jeffrey var blevet traumatiseret efter at have været soldat i Vietnam-krigen. Han var derfor både alkoholiker og tog også stoffer i perioder. Forældrene blev skilt, da Shia var barn, og han voksede op hos sin mor.

Familien havde ikke mange penge og på et tidspunkt snakkede de om, om Shia Labeoufs onkel skulle adoptere ham, fordi moren ikke havde råd til at have ham. Det blev dog ikke til noget. I dag forsørger han begge sine forældre via sit arbejde som skuespiller.

Shia Labeouf

Udgav sig for at være sin egen manager

På grund af familiens svære situation har Shia Laboeuf optrådt, fra han var helt lille. Det blev en måde for ham at flygte fra verden på og få sin mor til at grine. Som barn havde han ikke så mange ting, og han fik derfor ideen til at blive skuespiller, fordi han tænkte, at han så kunne tjene mange penge.

Shia Labeouf fandt derfor en agents annonce i en avis og ringede op til ham. Han udgav sig for at være sin egen manager, så agenten ville tage ham mere seriøst. Det endte med, at agenten gerne ville repræsentere ham. Agenten skaffede Shia en audition på Disney serien Even Stevens i 2000, hvilket sikrede ham hans første rolle.

Serien handler om Stevens familien, hvor Shia Labeouf spillede lillebroren Louis Stevens, der altid prøver at få sin storesøster ned med nakken. Shia fik en Daytime Emmy Award for rollen og har sagt, at det at komme med i serien, er noget af det bedste, der er sket i hans liv.

Gennembrud med film om seriemorder som nabo

Shia Labeoufs gennembrud for det voksne publikum var i filmen Disturbia fra 2007. I filmen spiller han en teenager ved navn Kale, der tror, at hans nabo er seriemorder og holder derfor øje med ham gennem vinduerne. Anmelderne var vilde med Shia i rollen som Kale. En af anmelderne sagde, at Shia Labeouf var i stand til ”simultant at fange karakterens vrede, anger og intellekt.”

Instruktøren bag filmen D.J. Caruso mener, at Shia Labeoufs barndom på mange måder har gjort ham mentalt ældre, end han er.

”Når du ser ind i hans øjne, ser du en gammel sjæl”, har han sagt. Det var også noget af det, der gjorde, at de valgte Shia Labeouf til rollen.

I kamp med robotter og sovjetagenter

I 2007 var Shia Labeouf med i filmen Transformers, hvor han spiller hovedrollen Sam Witwicky. I filmen kæmper to racer af robotter mod hinanden i en urgammel strid, der pludselig også kommer til at foregå på Jorden.

Året efter var han med i filmen Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige, hvor han spillede Indiana Jones’ tidligere kærestes søn, der hjælper ham i kampen mod sovjetagenter. Anmelderne var ikke udpræget begejstrede for hverken filmen eller Shia Labeaoufs præstation. Shia følte da også selv, at han havde svigtet filmen.

Shia Labeouf

Bliver igen anmeldernes darling i krigsfilm

Shia Labeouf medvirkede i en række film, der ikke fik særlig gode anmeldelser. Det var blandt andet de to efterfølgende Transformers film og filmen Wall Street: Money never sleeps. Begge Transformers film blev dog store succeser blandt publikum.

I 2013 medvirkede Shia Labeaouf i krigsfilmen Fury, der foregår under 2. Verdenskrig. I filmen spiller han karakteren Boyd ”Bible” Swan, der er en del af et mandskab på en tank, der skal gennem Tyskland. Anmelderne var begejstrede for Shias rolle. En af dem skrev, at han endelig havde fundet en rolle, som han kunne forsvinde ind i, uden at hans ego kom i vejen.

Hvem er Shia Labeouf?

Sideløbende med sit arbejde med at lave film, har Shia Labeouf også lavet forskellige former for performancekunst sammen med en britisk og en finsk kunstner. Deres performances er centreret omkring det at være kendt. Det har blandt andet gjort, at Shia Labeouf er mødt op på den røde løber med en brun papirpose over hovedet, hvor der står: ”I’m not famous anymore (jeg er ikke kendt længere)”.

Deres kunst leger også meget med identitet, og det har affødt den teori, at Shia Labeouf slet ikke er en virkelig person, men en karakter han selv har fundet på. I virkeligheden skulle hans rigtige navn være Louis Stevens, navnet på hans første rolle. Shia Labeouf skulle ifølge teorien have hyret et team til at få det til at se ud som om, at Shia Labeouf er den rigtige person, og at Louis Stevens er karakteren.

Ikke rigtigt gift med sin kone

I 2016 blev Shia Laboeuf “gift” med sin kæreste Mia Goth, som han havde været sammen med i tre år. Parret blev dog ikke rigtig gift, da der ikke var tale om lovlig vielsesceremoni, men et ritual i et bryllupskapel i Las Vegas.

Parret mødte hinanden i 2012, da de begge spillede med i den danske instruktør Lars von Triers film Nymphomaniac. Filmen er en erotisk thriller, så parret havde derfor flere nøgenscener sammen, inden de blev kærester.

Mia Goth er dog langt fra den første kvinde, som Shia Labeouf har mødt gennem sit arbejde. Han har nemlig tidligere været kærester med flere andre af sine medspillere i film, deriblandt Carey Mulligan og Megan Fox. Derudover har han også haft en flirt med sangerinden Rihanna.

Følg Shias karriere fra start af

Det er ikke sikkert, at du har fået set alle film med Shia Laboeuf endnu. Hvis du ikke har, er det en god ide for dig, at du for eksempel anskaffer dig Disturbia, hvor Shia brød igennem til et voksent publikum, Wall Street: Money never sleeps og Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige.

Er du vild med Transformers filmene? Eller har du slet ikke set dem? Så er det oplagt for dig, at du køber et bokssæt med alle filmene. På den måde kan du se dem lige, når du vil. Du kan også få en boks, hvor de første to Transformers film ligger sammen med andre gode film som GI Joe, Watchmen og Star Trek.

Shia giver den gas som Louis Stevens

Shia Labeoufs første rolle var som Louis Stevens i Disney serien Even Stevens. Kender du ikke serien, eller har du bare lyst til at gense nogle af de bedste øjeblikke, hvor Shia spiller Louis, kan du se dem her.

Prøver at fange sin nabo, der er seriemorder

I filmen Disturbia fra 2007, der var Shia Laboeufs gennembrud til et voksent publikum, spiller han en teenager, der er i husarrest. Han bruger al sin tid på at kigge på sine naboer og bliver overbevist om, at en af dem er en seriemorder. Se traileren til filmen her.

Kører i en tank under 2. Verdenskrig

Efter flere år, hvor anmelderne ikke var så tilfredse med Shia Labeoufs præstationer på film, var han med i Fury, der foregår under 2. Verdenskrig. Se et klip fra filmen her.

Læs også den store biografi om Channing Tatum.

Scarlett Johansson

Scarlett Johansson

Scarlett Johansson klarede med film som Lost in Translation springet fra teenageskuespiller til voksenskuespiller. I dag er hun med i en lang række forskellige film lige fra superheltefilm til Woody Allen.

Scarlett Johansson er en amerikansk skuespiller, der først blev kendt for sin rolle i Hestehviskeren tilbage i 1998. Hun blev dog for alvor kendt for filmen ”Pige med perleørering” og ”Lost in Translation”. Siden har hun været med i en lang række meget forskellige film, der alle er med til at vise hendes store talent.

Scarlett Johansson

Far med danske rødder og filmglad mor

Scarlett Ingrid Johansson blev født 22. november 1984 i New York City i USA. Hendes far hedder Karsten Johansson og er danskfødt arkitekt. Hendes mor hedder Melanie Sloan og er producer. Hun har fire søskende: storesøsteren Vanessa, der også er skuespiller, to storebrødre Adrian, der er hendes helbror, og Christian, der er hendes halvbror, og endelig er der Hunter, der er hendes tvillingbror.

Scarlett beskriver selv sit barndomshjem som et med ”få penge”, men også et, der var præget af morens store passion for film.

Hestehviskeren satte skub i karrieren

Scarlett havde været med i flere film og havde faktisk allerede vundet en Independent Spirit Award, inden hun var med i Hestehviskeren i 1998. Det var dog først med denne film, at verden rigtig lagde mærke til hende og hendes store talent.

I filmen spiller hun en ung pige, der har været ude for en ulykke med sin hest. Sammen med sin mor opsøger hun en hestehvisker, der både er med til at helbrede hesten og hjælpe hende med at få noget af sin selvtillid tilbage efter ulykken.

Fra teenageroller til voksenroller

I 2003 fik Scarlett nogle af sin karrieres vigtigste roller. Der blev hun kastet som Griet i Pige med perleørering og som Charlotte i Lost in Translation. De to roller var vigtige i forhold til at cementere Scarlett som en voksen skuespiller frem for en teenager.

Pige med perleørering handler om den unge tjenestepige Griet, Scarlett, der arbejder i huset hos en berømt hollandsk maler, Johannes Vermeer. Hun bliver hans assistent og inspirerer ham til et af hans mest berømte malerier, Pige med perleørering, som hun også er model på.

Lost in Translation foregår i Tokyo, hvor en ældre mand og en ung kvinde møder hinanden på et hotel. De føler sig begge ensomme og danner et usædvanligt venskab.

Scarlett Johansson

Superhelte Scarlett

Siden sit spring ind i voksenfilmens verden har Scarlett lavet en lang række forskellige film. Deriblandt er der en lang række superheltefilm. Det er blandt andet som Natasha Romanoff i en lang række film blandt andet Avengers, Iron Man 2 og Captain America: Civil War.

Scarlett har fortalt, at hun virkelig synes, at det er spændende at spille Natasha, der også bliver kaldt The Black Widow.

”Det har været en spændende rejse at tage en karakter på sig, pille lagene af hende og få hende til at vokse i løbet af årene – præcis lige som du gør i det virkelige liv,” har hun fortalt til Michigan Avenue Magazine.

Samarbejdet med Woody Allen

I 2005 var Scarlett Johansson første gang med i en film instrueret af den berømte og excentriske instruktør Woody Allen. Det var i filmen Match Point, hvor hun spillede Nola Rice, en skuespiller, der har en affære med sin kærestes svoger. Filmen gjorde, at Woody Allen fik øjnene op for Scarlett og efterfølgende brugte hende i to andre film: Scoop fra 2006 og Vicky Christina Barcelona fra 2008.

Egentlig var det slet ikke Scarlett, der skulle have været med i Match Point, men Kate Winslet. Hun var dog nødt til at bakke ud. Det gjorde, at de hurtigt måtte finde en anden, og der faldt valget på Scarlett.

Woody Allen har sagt til MTV, at der ikke er nogen roller, som Scarlett ikke kan spille: ”Hun kan spille dramatiske roller, hun kan lave jokes. Hver gang jeg har en rolle, der passer til hende, er hun min første prioritet.”

Scarletts stemme giver karakterne liv

Det er ikke kun som skuespiller på det store lærred, at Scarlett har gjort sig bemærket. Hendes stemme spiller også en vigtig rolle i en række film. Det er for eksempel i Disneys animering af Junglebogen fra 2016, hvor Scarlett lægger stemme til slangen Kaa.

Scarletts stemme spiller også en vigtig rolle i filmen Hende, der handler om en mand, der bliver forelsket i sit interaktive computerprogram. Det lyder syret, men når computeren taler med Scarletts stemme, er det til at forstå, hvordan det kan ske.

I 2016 lagde Scarlett stemme til pindsvinet Ash i filmen Syng, der handler om en gruppe dyr, der lever deres passion om at synge ud på et faldefærdigt teater.

Scarlett Johansson

Scarlett Johanssons mænd

Scarlett Johansson har været gift to gange. Første gang var med den canadiske skuespiller Ryan Reynolds. De blev kærester i 2007, blev gift i 2008 og gik fra hinanden igen i 2011. Ryan Reynolds er nok mest kendt for sin rolle i serien To fyre, en pige og et pizzeria og filmen Deadpool.

I 2012 blev Scarlett kærester med reklamemanden Romain Dauriac. De blev gift i 2014 og gik fra hinanden i 2016. De to nåede dog at få et barn sammen, nemlig datteren Rose Dorothy.

Derudover har der selvfølgelig været en række andre mænd i Scarletts liv, blandt dem en lang række kendte skuespillere. Scarlett er blandt andet blevet kædet sammen med Jude Law, Sean Penn og Benicio del Toro.

Holder kortene tæt til kroppen, når det kommer til sin datter

Der går mange rygter om, at Scarlett og hendes exmand Romain ligger i krig over, hvem der skal have forældremyndigheden over deres datter. Det er dog noget, som parret holder tæt ind til kroppen, og der er derfor kun spekulationer om det.

Generelt holder parret informationerne tæt til kroppen, når det kommer til deres datter. For eksempel er det ikke kendt, hvornår den lille præcist er blevet født. Kun at en talsperson for parret 4. september 2014 meldte ud, at nu var det sket.

Få filmene med Scarlett Johansson og se dem igen og igen

Hvis der er nogle af Scarletts film, som du mangler, kan du nemt finde dem via nettet. Det er for eksempel:

Ulykkelige Scarlett får hjælp af hestehviskeren

Hvis du endnu ikke har set Scarlett spille den mutte og triste Grace i Hestehviskeren, venter der dig noget af en oplevelse. Du kan se et klip fra filmen her:

Ensom i Tokyo

I Japan er det meget normalt at synge karaoke. I dette klip fra filmen kan du se Scarlett give den gas på en karaokescene:

Scarlett Johansson synger igennem

Det er ikke kun i Lost in Translation, at Scarlett giver den gas på en scene. Det gør hendes karakter Ash også i filmen Syng. Du kan høre hende synge her.

 

Læs også alt om Jennifer Aniston.

Jennifer Aniston

Jennifer Aniston

Jennifer Aniston blev verdenskendt for sin rolle i tv-serien Venner, men har siden lavet flere film, der har fået hende til at træde ud af sin karakter Rachels skygge.

Jennifer Aniston er en amerikansk skuespillerinde, der bedst er kendt for sin rolle som Rachel i tv-serien Venner eller Friends, som den hedder på engelsk. Udover rollen som Rachel har Jennifer også spillet med i en lang række komediefilm og romantiske komedier.

Jennifer Aniston

Måtte ikke se tv

Jennifer Joanna Aniston blev født 11. februar 1969. Hendes far hedder John Aniston og er født i Grækenland. Hendes mor hedder Nancy Dow og er fra USA. Begge hendes forældre er skuespillere. Hendes far er mest kendt for at spille med i sæbeoperaer, mens hendes mor blandt andet var med i westerns og sitcoms. På trods af sit arbejde ville Jennifers far i mange år ikke lade hende se tv.

Jennifer har to halvbrødre; John, der er ældre end hende, og er hendes mors barn fra et tidligere forhold, og Alex, der er yngre end hende, og er hendes fars barn fra et senere forhold.

Som barn flyttede Jennifer Aniston en del rundt med sin familie. De boede blandt andet et år i Grækenland og derefter nogle år hos hendes farmor i en lille by i USA. Senere slog familien sig dog ned i New York City, og det er også der, Jennifer gik i skole.

Startede karrieren i teatret

Jennifer Aniston fandt allerede, da hun gik i skolen ud af, at hun godt kunne lide at spille skuespil og var derfor med i flere teaterstykker i sin skoletid. Efter skolen var hun med i flere teaterstykker på mindre teatre i New York, samtidig med at hun havde forskellige jobs som cykelbud, tjener og telefonsælger.

Da Jennifer flyttede til Los Angeles, begyndte hun at få roller i tv-serier, men de blev som regel aflyst efter kort tid. Hun var også med i flere film, der ikke fik så stor succes, blandt andet horrorkomedien Leprechaun, der i dag er blevet lidt af en kultfilm. Du kan se et klip længere nede i artiklen.

Jennifer Aniston

Var ved at misse sin chance i Venner

Når du ser serien i dag, er det nærmest umuligt for dig at forestille dig, at det ikke er Jennifer Aniston, der spiller Rachel. Men faktisk blev rollen først tilbudt til Cortney Cox, der spiller Monica. Derudover var Jennifer med i en anden serie, så hun kunne ikke bare springe ind og tage rollen.

Heldigvis ville Cortney Cox hellere spille Monica, og Jennifer Aniston blev løst fra sin kontrakt på den anden serie, så hun kunne spille Rachel, der på kort tid gjorde hende verdensberømt.

Kom i Guiness Rekordbog som den højest betalte skuespillerinde

Serien Venner varede i ti år fra 1994 til 2004, hvor Jennifer Aniston i alle de år spillede den lettere selvcentrerede Rachel, der har et on-off forhold med en af de andre venner, Ross. Helt fra start af havde de seks skuespillere, der spiller vennerne i serien, bestemt sig for at stå sammen som et hold. Det betød, at de blandt andet også krævede, at de fik det samme i løn.

I den sidste sæson, hvor seriens popularitet for alvor var blevet etableret, fik de således en million dollars hver per afsnit. Det gjort, at Jennifer Aniston, Courtney Cox, der spiller Monica, og Lisa Kudrow, der spiller Phoebe, kom i Guiness Rekordbog som de bedst betalte kvindelige skuespillere i en tv-serie.

Rollen som Rachel betød ikke bare en masse penge for Jennifer Aniston. Den betød også, at hun fik flere priser som anerkendelse for sin præstation. Hun har nemlig både vundet en Emmy, en Golden Globe og en Screen Actors Guild Award for rollen.

Jennifer Aniston

Prøvede at bryde ud af Rachels skygge

Det er ingen hemmelighed, at rollen som Rachel kom til at betyde rigtig meget for Jennifer Aniston, både økonomisk og i forhold til hendes karriere. Det gjorde dog også, at hun kom til at stå lidt i skyggen af sin rolle som Rachel, når hun gerne vil ud og lave andre film. I slutningen af 1990’erne lavede Jennifer en række film, som fik nogenlunde anmeldelser.

I 2002 var hun med i filme The Good Girl, hvor hun spiller en kassedame, der har en affære. Det var et brud med de søde romantiske komedier, som hun ellers havde haft i Venner, og anmelderne skrev, at det nu endelig var lykkedes hende at træde ud af Rachels skygge.

Har prøvet mange forskellige genrer af som skuespiller og instruktør

Siden Venner sluttede har Jennifer Aniston været med i en lang række forskellige film. En del af dem er romantiske komedier som Mothers Day og He’s just not that into you, men hun har også lavet en række andre genrer. Det er for eksempel komedierne Bruce Almighty, Marley and Me og Horrible Bosses og thrilleren Derailed.

Jennifer har også kastet sig ud i at instruere. Det gjorde hun i 2006 med filmen Room 10. Det er en kortfilm, der foregår på et hospital.

Jennifer Aniston

Forkærlighed for forhold med andre skuespillere

Når man ser på de mænd, som Jennifer Aniston har været sammen med de seneste år, har langt de fleste af dem været skuespillere. Et af hendes første lange forhold var fra 1990 til 1994 med skuespilleren Daniel McDonald.

I 1998 blev Jennifer kærester med skuespilleren Brad Pitt, og i 2000 blev de gift. Deres ægteskab blev i lang tid anset for at være et af de lykkeligste i Hollywood, indtil de blev skilt i 2005.

Jennifer Aniston blev kærester med skuespilleren Vince Vaughn fra 2005 til 2006 og var kærester med sangeren John Mayor fra 2008 til 2009. I 2011 blev hun kærester med skuespilleren, instruktøren og manuskriptforfatteren Justin Theroaux. De blev gift i 2015.

Jennifer Aniston

Se meget mere til Jennifer Aniston

Venner er en serie, som du bare kan se igen og igen. Hvis du ikke allerede har den på dvd, kan du finde alle sæsonerne her.

Derudover kan du også nemt finde en række af Jennifer Anistons andre film på nettet. Det er blandt andet den søde Mothers Day , den sjove Marley and Me og animationsfilmen Storkene, hvor Jennifer lægger stemme til en af karaktererne.

Jennifer Aniston bliver befamlet på benene af en alf

En af de film, som Jennifer Aniston var med i, før hendes karriere tog fart, er kultfilmen Leprechaun. Her kan du se et klip, hvor Jennifer bliver taget på benene af den hævngerrige alf.

Ross og Rachel

En stor del af Venner serien gik med, at Rachel og Ross fandt sammen og slog op igen. Her kan du se, hvor de kysser for første gang.

Jennifer og Brad

I et af de mest kendte afsnit af Venner spiller Jennifer Anistons daværende kæreste Brad Pitt med. Han spiller en af Ross’ venner fra High School, som hader Rachel.

En fest udover det sædvanlige

En af Jennifers seneste film er The Office Party om en julefrokost, der når helt nye højder. Se traileren her:

Læs også den store biografi om Blake Lively.

 

Zac Efron

Zac Efron

Zac Efron er en amerikansk skuespiller og sanger. Han er kendt fra en række komedier, musicals og romantiske film, blandt andet High School Musical, Hairspray, New Years Eve, 17 Again og Bad Neighbours.

Zachary David Alexander Efron blev født 18.oktober 1987 i San Louis Obispo i Californien. Hans far hedder David Efron og arbejdede som ingeniør på et kraftværk. Hans mor hedder Starla Baskett og arbejdede som sekretær på det samme kraftværk. Han har en bror, der hedder Dylan. Zac har selv beskrevet sin barndom som ”meget normal”.

Zac Efron

Far anbefalede ham at spille teater

Da Zac Efron var 11 år gammel, anbefalede hans far ham at begynde at spille teater. Det førte til en række roller i forskellige teaterstykker både på hans skole og det lokale teater i byen Arroyo, hvor familien var flyttet til. Det var ikke kun Zacs far, der havde fået øjnene op for sin søns skuespiltalent. Det gjorde hans dramalærer også hurtigt. Hun henvendte sig til en agent i Los Angeles og gjorde ham opmærksom på Zac.

Det betød, at Zac Efron begyndte at være gæsteskuespiller i forskellige serier, indtil han kom med i sin egen serie Summerland. Han var også med i flere film og var blandt andet nomineret til en Young Artist Award for at spille autist.

High School Musical gør Zac Efron berømt

I 2006 kom filmen High School Musical, og den blev for alvor Zac Efrons gennembrud. Filmen blev vildt populær, og soundtracket fra den vandt firdobbelt platin. Hvilket vil sige, at den solgte fire millioner albums.

I filmen spiller Zac basketballspilleren Troy Bolton, der bliver forelsket i Gabriella Montez (Vanessa Hudgens) og melder sig til skolens musical. Zac har udtalt, at hans yndlingsscene i filmen er ”We are all in this together”, hvor hele holdet stod sammen. Han siger, at det at filme den scene, var en af de største dage i hans liv.

Zac Efron blev efter filmen kritiseret for, at det ikke var ham selv, der sang i filmen. Det skyldtes dog, at sangene blev skrevet, inden han var blevet castet. De blev skrevet til en tenor, mens Zacs stemme er en baryton. Efterfølgende har Zac Efron dog selv sunget i de musicalfilm, som han har været med i.

Zac Efron film

Mere High School Musical

På grund af etterens kæmpesucces blev der både lavet en toer og en treer til High School Musical. Derudover var Zac Efron i perioden efter også med i musicalfilmen Hairspray og komedien 17 Again. 

De følgende år medvirkede Zac Efron i en stribe film som New Years Eve, Lucky One, Paperboy og The Awkward Moment, som han også var med til at producere. Fælles for dem er, at de ikke fik særlig gode anmeldelser, men at det for de fleste af dem gik rigtig godt i biografen. Publikum var altså ikke enige med anmelderne.

Zac Efron spiller naboen fra helvede – med stor succes

I slutningen af 2014 var anmelderne og publikum dog enige om, at filmen Bad Neigbours sad lige i skabet. I den spiller Zac Efron lederen af et broderskab af collegestuderende. De bor i huset ved siden af et ungt par, der har en lille datter. Det fører selvsagt til nogle konfrontationer, når broderskabet larmer, mens babyen skal sove.

Filmen blev efterfulgt af en toer i 2016, hvor det samme par bliver naboer til en gruppe vilde collegepiger. Parret får deres gamle ærkefjende, igen spillet af Zac Efron, til at hjælpe dem med at slippe af med pigerne, så de endelig kan sove i fred.

Zac Efron som livredder

Tidligere i år (2017) kom filmen Baywatch. Den bygger på en gammel TV-serie af samme navn. I filmen spiller Zac Efron livredderen Matt Brody. Han redder sammen med sine kolleger folk fra at drukne i Emerald Bay bugtens bølger. Mange af gæsterne på stranden tager dog et nyt stof. Derfor må livredderne gå undercover for også at redde badegæsterne fra det.

For at være med i filmen var det nødvendigt for Zac Efron at komme i virkelig god form. Han gik derfor på det, der nu er kendt som ”Zac Efrons Baywatch Diet”. Det tog Zac tre måneder at komme i form til at vise sig frem i badetøj med en toptunet overkrop. Det var dog ikke kun for, at han skulle se godt ud, at Zac gjorde det. Det var også vigtigt, at han havde styrken og hurtigheden til at være en troværdig livredder.

Zac Efron Baywatch

Masser af priser til Zac Efron

Det var ikke kun publikum, der elskede High School Musical filmene. Zac Efron vandt også en lang række priser for sin medvirken i filmene. Det var blandt andet en Teen Choice Award, en MTV Movie Award og en Kids Choice Award.

Derudover har Zac også været med til at vinde en række priser for filmen Hairspray. Her spiller han spiller Link Larkin, der er med i et danseshow, som ikke vil lade sorte danse i showet. Det bliver der dog – blandt andet med Links hjælp – lavet om på. Filmen vandt blandt andet en Screen Actors Guild Award, en Hollywood Film Awards og en Broadcast Film City Association Award.

Zac Efron og kvinderne

Det er ikke underligt, at Zac Efron og Vanessa Hudgens havde så god kemi sammen, da de spillede High School Musical. De havde nemlig også rigtig god kemi uden for settet og var faktisk kærester fra 2007 til 2010. Vanessa Hudgens har fortalt, at hun blev meget jaloux, fordi Zac fik så meget opmærksomhed fra andre piger, og at det var derfor, at hun valgte at slå op med ham.

I 2014 blev Zac Efron kærester med forretningskvinden Sami Miro. De var sammen i to år, indtil han slog op med hende i 2016. Zac har ikke forklaret, hvorfor han slog op, men han har hintet, at det var fordi, Sami Miro ikke satte nok pris på ham som person.

Se meget mere til Zac Efron

Hvis du er en af dem, der ikke kan blive træt af at se på Zac Efron, kan det være, at der er en eller flere af de film, som han har været med i, som du endnu ikke har set. Du må derfor hellere skynde dig at få fat på dem, så du kan blive ved med at nyde synet af Zac.

På hjemmesiden gucca.dk kan du blandt andet finde Hairspray, Bad Neighbours 1+2, New Years Eve og faktisk også en af de nyeste film nemlig Baywatch.

Zac Efron har fortalt, at hans yndlingsscene fra High School Muscial er “We are in this together”. Han har ligefrem udtalt, at det var en af de bedste dage i hans liv, da de filmede den, fordi hele castet var med i scenen og samarbejdede om den. Se den her:

Zac Efron redder dagen i Hairspray

I dette klip fra Hairspray kan du se Zac give den gas sammen med resten af holdet til et stort danseshow. Her bliver der ikke bare danset og sunget, men også gjort op med raceadskillelsen i USA.

Se også den store biografi om Channing Tatum her.

Channing Tatum

Channing Tatum

Channing Tatum er en af de største stjerner i Hollywood i dag og har bevist, at han kan mestre en lang række forskellige roller, lige fra romantiske komedier til store actionbrag og dramatiske roller.

Channing Tatum er en amerikansk skuespiller, der er kendt for sin medvirken i romantiske komedier og actionfilm. Det er blandt andet She’s the Man, G.I.Joe: Rise of the Cobra og Dear John.

Channing Tatum blev født 26. april 1980. Hans mor, Kay, er arbejder i en lufthavn, og hans far, Glenn, er bygningsarbejder. Han har en søster, der hedder Paige. Han blev født i byen Cullman i staten Alabama i det sydøstlige USA, men flyttede som seks-årig til nabostaten Mississippi, hvor han voksede op i landlige omgivelser. Han har fortalt, at selvom hans forældre ikke var rige, manglede de aldrig noget, og at han nød sin barndom på landet.

Channing Ttum Golden globe award

Begyndte karrieren som model

Efter high school flyttede Channing Tatum til Miami i Florida, hvor han blev opdaget på gaden af en talentspejder. Det førte til en karriere som model og danser. Han var blandt andet med en i musikvideo for Ricky Martin og model for store tøjmærker som Armani, Abercrombie and Fitch og Dolce and Gabbana. I 2001 blev han af bladet Tear Sheet valgt til at have et af de 50 pæneste ansigter.

Hans første rolle på tv var i krimiserien CSI: Miami, der netop foregår i byen, hvor han blev opdaget. Derefter spillede han flere mindre roller i film og på tv, indtil han fik en af hovedrollerne i filmen She’s the Man i 2006. Den blev et kæmpehit og indtjente over 300 mio. dollars. Så der var nok andre end filmens hovedperson Viola, der godt kunne lide synet af Channing Tatum.

Flere dramatiske roller

2006 var generelt et travlt år for Channing Tatum. Han var med i dansefilmen Step Up og A Guide to Recognizing your Saints. I den sidstnævnte spiller han den unge mand Antonio, der lever på gaden og lader sin frustration over sit liv gå ud over andre ved at banke dem. Channing har selv beskrevet det som sin første dramatiske rolle.

En anden vigtig dramatisk rolle for Channing Tatum var i filmen fra Stop-Loss fra 2008. Filmen handler om en gruppe soldater, der er vendt hjem fra krigen i Irak og skal håndtere dagligdagen derhjemme. Filmen fik ikke særlig stor succes i biografen. Til gengæld var den med til at cementere, hvor stort et skuespiltalent Channing har.

Channing Tatum

Karrieren tager fart for Channing

I 2009 spillede Channing Tatum hovedrollen i filmen G.I. Joe: The Rise of the Cobra. Den blev en kæmpe succes og var for alvor med til at få Channings karriere i gang. Han er dog ikke selv særlig glad for filmen.

”Jeg var tvunget til at lave den,” har han sagt til en journalist fra US Radio. ”Jeg havde underskrevet en kontrakt med filmselskabet tidligt i min karriere om at lave tre film for dem, så jeg var nød til at gøre det, hvis jeg ikke ville blive sagsøgt. ”

Selvom Channing Tatum ikke var meget for det, kunne han i det mindste glæde sig over, at filmen tjente 300 mio. dollars, og at den var med til at sætte hans karriere i gang for alvor. Channing valgte da også i 2013 at være med i endnu en G.I. Joe film.

Channing smider tøjet

Efter G.I. Joe: The Rise of the Cobra var Channing Tatum med i en lang række store film som Dear John, The Vow og 21 Jumpstreet. Det var dog først med filmen Magic Mike fra 2012, at det blev fuldstændig umuligt ikke at lægge mærke til Channing Tatum – og det af flere grunde. I filmen spiller han nemlig en stripper, og filmen er faktisk til dels baseret på hans egen historie, inden han blev berømt.

Filmen blev så stor en succes, at der både kom en opfølger i 2015, Magic Mike XXL, og blev lavet en musical over historien. Udover Magic Mike lavede Channing også en opfølger til 21 Jump Street, nemlig 22 Jump Street, der kom i 2014.

Samme år spillede han også med i den meget anmelderroste film Foxcatcher, hvor han spiller broren til en bryder, der bliver slået ihjel. De seneste år har Channing Tatum blandt andet spillet med i tv-serien Comrade Detective og har en række film på vej i 2017 og 2018.

Channing Tatum bar overkrop

Mødte sin kone i en film

I 2006 spillede Channing Tatum med i Step Up. Her spillede han en hip-hop danser, der skulle danse sammen med en balletdanser. Filmen blev en kæmpe succes og indspillede hele 600 mio. dollars. Der kom også en efterfølger af den i 2008, Step Up 2.

I den første film havde Jenna Dewan rollen som balletdanseren og under optagelserne til denne film, blev de to skuespillere forelskede. Jenna gjorde det klart for Channing, at hun ville have et forhold. Hun var ikke interesseret i ham, hvis han gerne ville se andre. Det skulle Channing Tatum lige tænke over, så han tog i byen med nogle venner.

Der kunne han dog ikke lade være med at tænke på hende, hvilket førte til, at han bankede på hendes dør midt om natten kun iført en sombrero hat og underbukser. Det var åbenbart det, der skulle til. De har været sammen lige siden. I 2009 blev de gift, og i 2013 fik de en datter, Everly.

Channing Tatum kone

Få alle Channings fede film

Channing og Jennas kærlighedshistorie er virkelig en af de mere søde og mindre dramatiske i Hollywood. Hvis du endnu ikke har fået set Step Up, filmen hvor de mødte hinanden, er det derfor på høje tid, at du gør det. Det er en supersød film, hvor det ikke er svært at forestille sig, hvorfor de faldt for hinanden.

Som nævnt var Channing Tatum ikke meget for at spille med i den første G.I. Joe film. Hvis du endnu ikke har fået set filmene, kan du købe et bokssæt med begge film i. Så kan du selv se, om filmen virkelig er så dårlig, som Channing selv synes.

På nettet kan du også nemt finde flere af de komedier og romantiske film, som Channing Tatum har været med i. Det kan for eksempel være Dear John, The Vow og 21 Jump Street.

Jenna og Channings første møde på film

Channing mødte sin kone Jenna, da de spillede over for hinanden i filmen StepUp i 2006. Her møder deres karakterer for første gang hinanden i filmen.

Channing Tatum i G.I. Joe

Channing Tatum var som nævnt ikke glad for at spille med i G.I. Joe: Rise of the Cobra. Du kan se traileren til filmen her:

 

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvorfor Channing spillede med i en film, som han egentlig ikke havde lyst til at være med i, kan du høre noget mere om hans grunde til at gøre det alligevel.

Se Channing fyre den af i Magic Mike

Magic Mike filmene er stadig nogle af Channing Tatums vigtigste film. Hvis du ikke lige har styr på, hvad de handler om, kan du se traileren til den første film lige her:

 

Læs også den store biografi om Jennifer Lawrence her.

Bananbrød

Bananbrød

Bananbrød er god forkælelse. Og engang imellem har forældre fortjent at blive forkælet. Enten fordi de har gjort noget godt for dig, fordi de har givet dig noget, du længe har ønsket dig, eller måske fordi du skal opnå noget.

Uanset hvad, så er bananbrød vejen frem. Bananbrød er nemlig slet ikke et brød, men en kage. Det lyder bare sundere med et bananbrød end med en banankage.

bananbrød

(Billede af bananbrød lånt af HurtigMums.dk)

Sundt bananbrød

… eller næsten sundt! Bananer er i hvert fald sunde. Klager din mor altid over, at du altid går uden om de ”sorte” bananer i frugtkurven, så glæd hende i dag, for jo mere modne bananer du bruger til bananbrød, jo mere lækkert og svampet bliver resultatet.

Dette skal du bruge til 1 bananbrød

  • 35 g smør eller bage- eller stegemargarine
  • 2 modne bananer
  • 1 æg
  • 1 dl sukker
  • Kornene fra ½ vaniljestang – du kan også bruge vaniljesukker. Så skal du bruge 2 tsk. og 1 spsk. mindre af det almindelige sukker. Vaniljesukker er nemlig sødere end vaniljekorn.
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 nip salt

Sådan laver du bananbrød

  1. Tænd ovnen på 175° C varmluft (190° C almindelig ovn).
  2. Smelt smørret i en lille gryde eller kasserolle. Det må endelig ikke blive brunt kun flydende.
  3. Mos bananerne med en gaffel, og bland mosen sammen med smørret.
  4. Pisk æg, sukker og vanilje sammen. Se guiden længere nede, hvordan du flækker en vaniljestang og skraber kornene ud. Tilsæt mel, bagepulver og salt, og rør det hele grundigt sammen.
  5. Vend bananmos og smør i dejen, og rør det hele sammen til en ensartet dej.
  6. Find en rugbrøds- eller sandkageform. Er formen ikke af et slip let-materiale – f.eks. silikone – skal du smøre den med lidt smør eller beklæde den med bagepapir, ellers får du aldrig bananbrødet ud af den igen. Hæld dejen i.
  7. Sæt brødet i ovnen, og lad det bage i ca. 1 time, til det er gennembagt. Tjek evt. med et kødspyd. Når der ikke hænger noget våd dej på spyddet, er brødet gennembagt.

Lad bananbrødet køle af i formen, før du tager det op og skærer det i tykke skiver. Du kan servere bananbrødet, som det er til en kop kaffe, te eller saftevand. Tag selv en skive med. Husk også at tage opvasken – ellers er det ikke forkælelse.

Hvordan laver man glasur?

Du kan også smøre bananbrødet med glasur.

Ingredienser

  • 200 g flormelis
  • ½ dl vand

Fremgangsmåde

  1. Kom flormelis i en skål, og tilsæt vand lidt efter lidt, til du har en god konsistens. Tynd nok til at løbe og tyk nok til at blive siddende fast.

Pynt bananbrødet med glasuren.

Vaniljestang – hvordan gør man?

Hvis du bruger vaniljestang i dejen, kan du se her, hvordan du får kornene ud af den.

  1. Skær vaniljestangen over på midten, hvis du står med en hel. Du skal kun bruge ½, og kornene holder sig bedst i stangen.
  2. Flæk med en lille, skarp kniv den ene halvdel af vaniljestangen på langs i to dele.
  3. Skrab med kniven vaniljekornene ud af begge halvdele.
  4. Strø 1 spsk. af sukkeret på spækbrættet, og gnid kornene rundt i sukkeret. Det forhindrer, at vaniljekornene klumper sammen og ikke bliver fordelt i hele dejen.

Har du fået lyst til mere kage, så se opskriften på chokolademuffins her